Jeg forstår godt forvirringen. Det ligger hverken særlig mundret i udtale eller forståelse. Kort sagt så kommer “Biodynamisk” af det græske ord “bio”, der betyder “liv”, samt “dynamis”, der betyder “energi”. Så vi arbejder med en fantastisk livsenergi i kroppen.
Selvom det er langt, så kan jeg varmt anbefale nedenstående artikel skrevet af Heather Smith, medejer af Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi.
Artikel skrevet af Heather Smith
“Den fysiske verden består udelukkende af information indeholdt i energi, der vibrerer ved forskellige frekvenser. Når vi ikke ser verden som ét stort energivæv, skyldes det, at den vibrerer alt for hurtigt. Vores langsomt fungerede sanser er kun i stand til at registrere “klumper” af denne energi og aktivitet. “Klumperne” bliver til “stolen” – “min krop” – “vand” –
og en hvilken som helst anden fysisk genstand i det synlige univers” – Deepak Chopra
For at sætte tingene ind i en forståelsesramme følger hermed en meget kort beskrivelse af de forskellige retninger indenfor KST. I Danmark er der ikke tradition for, at osteopater, kiropraktorer eller læger bruger osteopatisk kraniebehandling, og kigger vi udenfor Danmarks grænser undervises der i mange former for KST, som stort ikke findes i Danmark.
Alle disse tilgange til KST er alle virkningsfulde, og man kunne måske sige, at der ikke findes nogen “rigtigere metode” til at hjælpe kroppen til selvhelbredelse. Det handler måske dybest set om ikke at låse sig fast i en bestemt metode og glemme, at alt helbredelse er universel uden tilhørsforhold og at vi lever i et kreativt univers i konstant forandring. Ethvert øjeblik er nyt, og vores krop og psyke udfolder og forandrer sig hele tiden, og det er mit håb, at vi som behandlere åbner os for denne kreative udfoldelse med ydmyghed og respekt.
I den følgende yderst korte beskrivelse af de 3 primære retninger understreges det, at de er yderst korte og derfor også mangelfulde:
Der er 3 grundlæggende, primære retninger inden for KST:
Den Biomekaniske
Den Funktionelle
Den Biodynamiske
Alle retninger er en del af Dr. W. Sutherlands udforskning og overlevering, selvom han ikke selv brugte disse betegnelser, som er kommet til senere. Sutherland brugte 50 år på at udvikle, hvad han først kaldte Cranial Osteopathy og senere hans Cranial Concept – betegnelsen Cranialsacral – Therapy opstod først da Dr. John Upledger begyndte at undervise andre end læger og osteopater.
Dr. Sutherlands arbejde blev i begyndelsen undervist som en mekanisk manuel terapi, og var baseret på hans første studier og kortlægning af kranieknoglernes bevægelser. Han kaldte det for “Primary Respiratory Mechanism” efter hans tilfældige opdagelse af, at hele kraniet var designet til at lave en respiratorisk bevægelse. Denne forståelse bygger på en strukturel – funktions model og fungerer som et mekanisk system, hvor hjernens bevægelser skaber en mekanisk bevægelse af knoglerne. Denne bevægelse er det, vi kalder kranierytmen, som udtrykker sig i fleksion/ekstention. Sutherland kaldte spheno – basilar – leddet for kraniets gear, idet alle de andre knogler bevæger sig i forhold til det i sekundære bevægelser som: sidebøjning, torsion, lateral forskydning, lodret forskydning, dekompression, kompression og kaldes for læsioner, hvis de er låst i en bestemt bevægelse.
Den biomekaniske behandling
Den biomekaniske behandling er baseret på at teste knoglernes bevægelse og derefter rette den evt. læsion ved en direkte eller inddirekte korrektion. Som en del af den biomekaniske behandling bruges der også stillepunkt, som sættes igang af behandleren. Tilgangen er en mekanisk tilgang til kroppen ved at “det, der sidder forkert, skal rettes”.
Der er efterfølgende opstået flere varianter i at anvende og ikke anvende stillepunkt.
Sutherland selv lagde meget vægt på ikke at påføre kroppen et udefra kommende pres/kraft.
Den funktionelle tilgang
Den funktionelle tilgang adskiller sig fra den biomekaniske ved: ingen hensyn til fleksion / ekstension, arbejder ikke i modstanden, overdriver ikke bevægelsen, presses ikke udover grænsen og holdes ikke ved grænsen, der gives ikke et stillepunkt. Behandlingen er stadig orienteret omkring spheno – basilar leddet, hvor bevægelserne evt. testes, men i selve behandlingen støttes bevægelsen, som den er og der ventes på at spændingen løsnes. Klienten bruger samtidig sin vejrtrækning som hjælp til afbalancering og som en yderligere hjælp til afbalancering af det autonome nervesystem ved en evt. sympatisk dominans og derved dæmpe stressreflekserne. På denne måde laver kroppen sit eget stillepunkt, uden at behandleren “sætter” det i gang.
Der er også her mange varianter af de funktionelle metoder – hvor der også arbejdes med bindevævet, væsken og en dyb intuitiv lytten ind i systemet.
En intelligens opdages
Dr. Sutherland låste sig ikke fast på en bestemt metode, og hele hans liv blev hans Cranial Concept ved med at udvikle og åbne sig. Efter at have haft fokus på knoglernes bevægelser og rettet læsioner udfoldede hans sansning sig til at mærke bevægelse i falx, tentorium og dura mater, og han tilføjede disse dele til hans forståelse af Primary Respiratory System og kaldte bevægelsen af dura mv. for Reciprocal Tension Membrane (RTM).
Som 75 årig begyndte han at behandle udefra, hvad han kaldte “the Tide”, og forholde sig lyttende til kroppen og samtidig holdt han helt op med at teste for læsioner. Han sansede, hvad han kaldte en intelligens, som skabte alle bevægelser/rytmer i hele kranie-sakral-systemet som en helhed.
Efter at have opfattet kroppen som materialistisk struktur af forskellige væv, som knogler, bindevæv og væsker var det svært at finde ord for det han sansede. Det var en slags livskraft, som han kaldte “The Breath of Life”. Han oplevede denne helende og terapeutiske kraft som om, at det var den, der lavede korrektionerne, og at “The Breath of Life” havde sin egen rytme og intelligens, og var mere fundamentalt end vores åndedræt. Efter det sagde han, at hans arbejde ikke handlede om teknikker eller metode, men om at lytte og være tilstede. “Be still and know I am” står der på Dr. Sutherlands gravsten, hvilket interesant nok kunne være en sætning, man kunne finde i en nutidig bog om Mindfulness eller i en af Eckhart Tolles bøger om at leve i nuet.
“The Breath of life”
Rollin Becker, James Jealous og Franklyn Sills har så siden udviklet denne tilgang til kroppen, og det var Franklyn Sills, som siden hen har kaldt det for Biodynamisk Cranial Therapy. I denne videre udvikling har fokus bl.a. været på de forskellige måder, hvorpå “The Breath of life” manifesteres som dynamic stillness, fluid tide, long tide, midtide,
cranial wave (kst-rytmen), som alle repræsenterer forskellige bevidsthedsaspekter og alle har en ind/udånding i en forskellig rytme. Disse rytmer kan mærkes overalt på kroppen, og de forskellige rytmer ses som én rytme manifesteret i flere rytmer, ligesom et hologram hvor enhver del indeholder helheden.
“The Breath of Life” ses som udtryk for universets kreativitet – en intelligens, som gennemstrømmer universet og som alting organiseres omkring. Vi ser det beskrevet i næsten alle spirituelle retninger, som f.eks. Prana-energi, Chi/Qi-energi fra Taoisme og i tibetansk medicin tales om vindkraften. I den biodynamiske forståelse og i flere af disse
spirituelle traditioner ses cerebrospinalvæsken som kroppens energireservoir, og at dennes pulsering/rytme er udtryk for livsenergien, som hele tiden fornyer og forandrer sig.
Behandleren i biodynamisk praksis
Behandlerens træning i den Biodynamiske praksis er at forfine sit nervesystem til at kommunikere med “The Breath of Life” og at være tilstede i sin berøring i en åben og “non doing” tilstand. Hele ideen er ikke at påføre kroppen noget, men i stedet forholde sig lyttende og i resonans med klienten.
Rollin Becker beskriver, hvordan behandleren skal lægge egoet på hylden og ophøre med at være behandleren. Klienten er ikke længere klient, men behandler og lærer. Han gik længere end dette og sagde, at hvis man nøjes med at lytte til klientens ord, emotioner og egoer, får man ikke det sande billede – det er nødvendigt at trænge bagved maskerne, og så forsvinder klienten også.
“Get out of the way and be in tune with the experience”, beskriver han det. Han mener endvidere, at anatomien/fysiologien varierer hos klienterne, og at det ikke er muligt at bruge ens teknikker/regler til en behandling, og han betragtede sig selv som en anatomistuderende, hver gang han arbejdede.
I praksis har den biodynamiske tilgang ligeså mange varianter som de andre retninger.
Kontakt til helheden
Hjertet i det biodynamiske er dog en dyb resonans med “The Breath of Life” og behandlerens evne til at være tilstede med det, og at kroppen behøver en bevidst tilstedeværende berøring for at mobilisere sig selv. Det skal være en berøring, som sanser den iboende sundhedstilstand, som kender anatomien/fysiologien, der kommunikerer til behandleren og se/mærke helheden. Grunden til, at der er opstået en ubalance, skyldes nemlig, at en del af klienten har mistet sin relation til helheden. Behandlingen handler om at reetablere kontakten til helheden.
Der analyseres ikke i behandlingssituationen. I stedet venter man på, hvad der udfolder sig.
Der er intet ønske om at forandre på en bestemt måde, idet man som behandler ikke kan vide, hvad der er bedst.
Der er intet ønske om et bestemt resultat – i stedet inviteres “The Breath of life” til at udfolde sig.
Den oprindelige Matrix, som betyder stammoder på latin er en anden gennemgribende platform i den biodynamiske tilgang. Det er vores “blueprint”, som var tilstede ved undfangelsen, da vores celler begyndte at forme den fysiske krop. Det var Dr. James Jealous, som navngav det “Original Matrix”, og sidenhen er det interessant nok blevet en del af forståelsen i kvantefysikken.
“The living Matrix”
(Hvis du er nysgerrig på mere omkring den oprindelige Matrix anbefales filmen: The living Matrix – a film on the new science of healing.)
De meget anerkendte embryologer Dr. Blechschmidt og Gasser er inde på, at det ikke kun er generne, der afgør, hvorledes cellerne organiserer sig, men at der også er et overordnet organiserende princip tilstede, som transporteres via væsken til alle cellerne i kroppen.
I den Biodynamiske tilgang ses det som universets udtryk, der former sig fra fødsel til død – og hele livet former cellerne sig udfra dette blueprint. Med andre ord er det livsenergien, Chi, Prana eller simpelhen energien, der organisere, cellerne til at skabe kroppen. Et af målene i den biodynamiske behandling er at være facilitator for genskabelsen af den patalogiske del, som er ude af balance i forhold til den oprindelige Matrix/Blueprint.
Franklyn Sills siger det i følgende “No matter how desperate the situation, the information
of the whole, it´s inherent ordering principle , or blueprint, is still available in each part and
is still available if it can be accessed.”
Man kan jo stille sig selv det spørgsmål, om en af disse tilgange til KST er bedre end en anden? Vi kan vælge at invitere egoerne på arenaen eller vælge at forholde os åbne for organismens selvudfoldende kreative intelligens.
Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi
På Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi har vi valgt at arbejde med den Biodynamiske tilgang og tage udgangspunkt i åbenhed og lydhørhed i samarbejde med livets kreative intelligens. Vi arbejder multidimensionalt med helheden i et konstant forandringsflow, hvor metode og teknik ikke bliver dogmatisk. Grundlaget er stadig kroppens ABC i form af anatomi/fysiologi, og at kende de forskellige væv i kroppen og samtidig forholde sig åben for den dynamiske udfoldelse af denne organisme, som hver øjeblik gennemstrømmes af energi. Der arbejdes helhedsintegrerende både med kroppen og sindets mange aspekter.
I den Biodynamiske KST trænes evnen til perception/sanseiagttagelse igennem berøring, således at kroppens historie, ressourcer, anatomi og iboende sundhedstilstand kan udfolde sig. Som terapeuter har vi ofte travlt med at “gøre noget” ved kroppen med et fokus på de strukturelle funktioner og bruge vores tekniske kunne til at “fixe” det med. Denne tilgang har sin primære opmærksomhed på at løsne spændinger i de forskellige væv og måske
påvirke kst rytmen og væsken. I den Biodynamiske KST arbejdes der også på denne måde, men det gøres ud fra en forståelse af de energetiske dynamikker, som ligger bagved de fysiske strukturer. I uddannelsen til Biodynamisk KST-terapeut undervises der både i de fysiologiske og energimæssige sammenhænge i kroppen. Uddannelsen bygger på en vifte af alle elementer fra udviklingen indenfor KST og på den nyeste viden omkring krop-sind-forbindelsen.
Biodynamisk KST er ikke et behandlingssystem, men en terapeutisk kunst, hvor der arbejdes individuelt med den enkeltes helt unikke væsen.
For at kunne opfange disse subtile signaler fra kroppen trænes der i “at tune” sit nervesystem til at lytte, kommunikere og samarbejde med organismens selvhelbredende kræfter og ikke nedtromle, mase eller forcere en helings proces, som ikke er bæredygtig.
En dyb lytten
Man lærer med andre ord, at kommunikere og tale med kroppen og udvikler værktøjer til iagttagelse, nærvær, og transformation via berøring, krop og bevidsthed. Denne dybe lytten ind i kroppen sker udenom den mentale bevidsthed og analyse om hvad der er bedst at gøre. Behandleren trænes i at lade den mentale strøm af tanker og analyse blive stille og hvile i stilheden, så der skabes plads til klientens egen højere intelligens. I dette rum af stilhed åbner det ordløse rum op, hvor sansninger, kropsfornemmelser og kropsbevidsthed kan få plads til at udtrykke sig. Det træner samtidig klienten i at mærke ind bagved det aktuelle symptom, smerte eller traume.
Vi er vænnet til at bearbejde og forklare ud fra det mentale med ord. I en behandling arbejdes uden at være “ikke på forhånd vidende” som kan give adgang til de ellers svært tilgængelige kropslige intelligens ressourcer. Når der arbejdes uden fastlagt behandlings protokol og teknikker, skal man turde bevæge sig på ukendt og usikker grund uden opskrift. Træningen består her i, at lære at opfange og stole på de signaler, der kommer fra organismens kreative intelligens. Disse signaler udtrykker sig langt hurtigere end den almindelige tænkning og kræver træning i, at forfine sin sensitivitet til at opfange, det nu der udtrykker sig. Under denne træning styrkes intuitionen og gør det nemmere at opfange nuets nuancer.
At kunne være lige her, lige nu, med alle sanserne åbne, øger evnen til at kunne samle flere signaler op. De automatiske tanker, som hele tiden skal analysere og vurdere træder i baggrunden i nuet, hvilket gør det nemmere, at være i en åben lyttende bevidsthed i en “ non – doing” og “ non – knowing tilstand”. I denne tilstand kan vi opnå mere med mindre og
tillade klienterne at folde sig ud i deres eget tempo. “Be Still and know I am”
Uddannelse er ikke kun uddannelse
Uddannelsen er ikke kun en uddannelse i at hjælpe og behandle andre, men styrker din selvindsigt ved at give en bedre forståelse af sammenhængen mellem krop, tanker, følelser og styrker bevidstheden og intuitionen.
Det er en indre talent udvikling, der kvalificerer dig til forstå mere om dig selv og dine klienters univers.
Som en del af denne helheds træning inkluderes meditative metoder, bl.a. mindfulness, åndedrætsøvelser, visualisering, dybdeafspænding, som hjælp til integreringen af kroppen, sindet og spiritualiteten. Denne form for træning optimerer måden at behandle på og gør hele behandlingen dybere og effektiv, idet den arbejder dybt ind i sammenhængen mellem krop og bevidsthed.
Udover at være effektiv overfor fysiske smerter og ubalancer er denne tilgang virkningsfuldt overfor stressudløste tilstande, depression og angsttilstande hos voksne og børn.
“Hvis vi kan acceptere, at der er en iboende balance i naturen, i os, i livet, kan vi slippe lidt af kontrollen, lidt af utålmodigheden efter at ting skal udvikle sig i vores tempo, på vores måde. Hvis vi formår det, bliver der mere plads til andre kræfter, og vi skal faktisk anstrenge os mindre.“ – Charlotte Mandrup
Læs her, hvis du vil vide mere om, hvordan en behandling foregår for en voksen
Jeg forstår godt forvirringen. Det ligger hverken særlig mundret i udtale eller forståelse. Til det vil jeg starte med at sige, det skal mærkes!
Men for de af os, der har det bedst med først at blive fodret i venstre hjernehalvdel, så vil jeg varmt anbefale nedenstående artikel skrevet af Heather Smith, medejer af Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi.
Artikel skrevet af Heather Smith
“Den fysiske verden består udelukkende af information indeholdt i energi, der vibrerer ved forskellige frekvenser. Når vi ikke ser verden som ét stort energivæv, skyldes det, at den vibrerer alt for hurtigt. Vores langsomt fungerede sanser er kun i stand til at registrere “klumper” af denne energi og aktivitet. “Klumperne” bliver til “stolen” – “min krop” – “vand” –
og en hvilken som helst anden fysisk genstand i det synlige univers” – Deepak Chopra
For at sætte tingene ind i en forståelsesramme følger hermed en meget kort beskrivelse af de forskellige retninger indenfor KST. I Danmark er der ikke tradition for, at osteopater, kiropraktorer eller læger bruger osteopatisk kraniebehandling, og kigger vi udenfor Danmarks grænser undervises der i mange former for KST, som stort ikke findes i Danmark.
Alle disse tilgange til KST er alle virkningsfulde, og man kunne måske sige, at der ikke findes nogen “rigtigere metode” til at hjælpe kroppen til selvhelbredelse. Det handler måske dybest set om ikke at låse sig fast i en bestemt metode og glemme, at alt helbredelse er universel uden tilhørsforhold og at vi lever i et kreativt univers i konstant forandring. Ethvert øjeblik er nyt, og vores krop og psyke udfolder og forandrer sig hele tiden, og det er mit håb, at vi som behandlere åbner os for denne kreative udfoldelse med ydmyghed og respekt.
I den følgende yderst korte beskrivelse af de 3 primære retninger understreges det, at de er yderst korte og derfor også mangelfulde:
Der er 3 grundlæggende, primære retninger inden for KST:
Den Biomekaniske
Den Funktionelle
Den Biodynamiske
Alle retninger er en del af Dr. W. Sutherlands udforskning og overlevering, selvom han ikke selv brugte disse betegnelser, som er kommet til senere. Sutherland brugte 50 år på at udvikle, hvad han først kaldte Cranial Osteopathy og senere hans Cranial Concept – betegnelsen Cranialsacral – Therapy opstod først da Dr. John Upledger begyndte at undervise andre end læger og osteopater.
Dr. Sutherlands arbejde blev i begyndelsen undervist som en mekanisk manuel terapi, og var baseret på hans første studier og kortlægning af kranieknoglernes bevægelser. Han kaldte det for “Primary Respiratory Mechanism” efter hans tilfældige opdagelse af, at hele kraniet var designet til at lave en respiratorisk bevægelse. Denne forståelse bygger på en strukturel – funktions model og fungerer som et mekanisk system, hvor hjernens bevægelser skaber en mekanisk bevægelse af knoglerne. Denne bevægelse er det, vi kalder kranierytmen, som udtrykker sig i fleksion/ekstention. Sutherland kaldte spheno – basilar – leddet for kraniets gear, idet alle de andre knogler bevæger sig i forhold til det i sekundære bevægelser som: sidebøjning, torsion, lateral forskydning, lodret forskydning, dekompression, kompression og kaldes for læsioner, hvis de er låst i en bestemt bevægelse.
Den biomekaniske behandling er baseret på at teste knoglernes bevægelse og derefter rette den evt. læsion ved en direkte eller inddirekte korrektion. Som en del af den biomekaniske behandling bruges der også stillepunkt, som sættes igang af behandleren. Tilgangen er en mekanisk tilgang til kroppen ved at “det, der sidder forkert, skal rettes”.
Der er efterfølgende opstået flere varianter i at anvende og ikke anvende stillepunkt.
Sutherland selv lagde meget vægt på ikke at påføre kroppen et udefra kommende pres/kraft.
Den funktionelle tilgang adskiller sig fra den biomekaniske ved: ingen hensyn til fleksion / ekstension, arbejder ikke i modstanden, overdriver ikke bevægelsen, presses ikke udover grænsen og holdes ikke ved grænsen, der gives ikke et stillepunkt. Behandlingen er stadig orienteret omkring spheno – basilar leddet, hvor bevægelserne evt. testes, men i selve behandlingen støttes bevægelsen, som den er og der ventes på at spændingen løsnes. Klienten bruger samtidig sin vejrtrækning som hjælp til afbalancering og som en yderligere hjælp til afbalancering af det autonome nervesystem ved en evt. sympatisk dominans og derved dæmpe stressreflekserne. På denne måde laver kroppen sit eget stillepunkt, uden at behandleren “sætter” det i gang.
Der er også her mange varianter af de funktionelle metoder – hvor der også arbejdes med bindevævet, væsken og en dyb intuitiv lytten ind i systemet.
Dr. Sutherland låste sig ikke fast på en bestemt metode, og hele hans liv blev hans Cranial Concept ved med at udvikle og åbne sig. Efter at have haft fokus på knoglernes bevægelser og rettet læsioner udfoldede hans sansning sig til at mærke bevægelse i falx, tentorium og dura mater, og han tilføjede disse dele til hans forståelse af Primary Respiratory System og kaldte bevægelsen af dura mv. for Reciprocal Tension Membrane (RTM).
Som 75 årig begyndte han at behandle udfra, hvad han kaldte “the Tide”, og forholde sig lyttende til kroppen og samtidig holdt han helt op med at teste for læsioner. Han sansede, hvad han kaldte en intelligens, som skabte alle bevægelser/rytmer i hele kranie-sakral-systemet som en helhed.
Efter at have opfattet kroppen som materialistisk struktur af forskellige væv, som knogler, bindevæv og væsker var det svært at finde ord for det han sansede. Det var en slags livskraft, som han kaldte “The Breath of Life”. Han oplevede denne helende og terapeutiske kraft som om, at det var den, der lavede korrektionerne, og at “The Breath of Life” havde sin egen rytme og intelligens, og var mere fundamentalt end vores åndedræt. Efter det sagde han, at hans arbejde ikke handlede om teknikker eller metode, men om at lytte og være tilstede. “Be still and know I am” står der på Dr. Sutherlands gravsten, hvilket interesant nok kunne være en sætning, man kunne finde i en nutidig bog om Mindfulness eller i en af Eckhart Tolles bøger om at leve i nuet.
Rollin Becker, James Jealous og Franklyn Sills har så siden udviklet denne tilgang til kroppen, og det var Franklyn Sills, som siden hen har kaldt det for Biodynamisk Cranial Therapy. I denne videre udvikling har fokus bl.a. været på de forskellige måder, hvorpå “The Breath of life” manifesteres som dynamic stillness, fluid tide, long tide, midtide,
cranial wave (kst-rytmen), som alle repræsenterer forskellige bevidsthedsaspekter og alle har en ind/udånding i en forskellig rytme. Disse rytmer kan mærkes overalt på kroppen, og de forskellige rytmer ses som én rytme manifesteret i flere rytmer, ligesom et hologram hvor enhver del indeholder helheden.
“The Breath of Life” ses som udtryk for universets kreativitet – en intelligens, som gennemstrømmer universet og som alting organiseres omkring. Vi ser det beskrevet i næsten alle spirituelle retninger, som f.eks. Prana-energi, Chi/Qi-energi fra Taoisme og i tibetansk medicin tales om vindkraften. I den biodynamiske forståelse og i flere af disse
spirituelle traditioner ses cerebrospinalvæsken som kroppens energireservoir, og at dennes pulsering/rytme er udtryk for livsenergien, som hele tiden fornyer og forandrer sig.
Behandlerens træning i den Biodynamiske praksis er at forfine sit nervesystem til at kommunikere med “The Breath of Life” og at være tilstede i sin berøring i en åben og “non doing” tilstand. Hele ideen er ikke at påføre kroppen noget, men i stedet forholde sig lyttende og i resonans med klienten.
Rollin Becker beskriver, hvordan behandleren skal lægge egoet på hylden og ophøre med at være behandleren. Klienten er ikke længere klient, men behandler og lærer. Han gik længere end dette og sagde, at hvis man nøjes med at lytte til klientens ord, emotioner og egoer, får man ikke det sande billede – det er nødvendigt at trænge bagved maskerne, og så forsvinder klienten også.
“Get out of the way and be in tune with the experience”, beskriver han det. Han mener endvidere, at anatomien/fysiologien varierer hos klienterne, og at det ikke er muligt at bruge ens teknikker/regler til en behandling, og han betragtede sig selv som en anatomistuderende, hver gang han arbejdede.
I praksis har den biodynamiske tilgang ligeså mange varianter som de andre retninger.
Hjertet i det biodynamiske er dog en dyb resonans med “The Breath of Life” og behandlerens evne til at være tilstede med det, og at kroppen behøver en bevidst tilstedeværende berøring for at mobilisere sig selv. Det skal være en berøring, som sanser den iboende sundhedstilstand, som kender anatomien/fysiologien, der kommunikerer til behandleren og se/mærke helheden. Grunden til, at der er opstået en ubalance, skyldes nemlig, at en del af klienten har mistet sin relation til helheden. Behandlingen handler om at reetablere kontakten til helheden.
Der analyseres ikke i behandlingssituationen. I stedet venter man på, hvad der udfolder sig.
Der er intet ønske om at forandre på en bestemt måde, idet man som behandler ikke kan vide, hvad der er bedst.
Der er intet ønske om et bestemt resultat – i stedet inviteres “The Breath of life” til at udfolde sig.
Den oprindelige Matrix, som betyder stammoder på latin er en anden gennemgribende platform i den biodynamiske tilgang. Det er vores “blueprint”, som var tilstede ved undfangelsen, da vores celler begyndte at forme den fysiske krop. Det var Dr. James Jealous, som navngav det “Original Matrix”, og sidenhen er det interessant nok blevet en del af forståelsen i kvantefysikken.
(Hvis du er nysgerrig på mere omkring den oprindelige Matrix anbefales filmen: The living Matrix – a film on the new science of healing.)
De meget anerkendte embryologer Dr. Blechschmidt og Gasser er inde på, at det ikke kun er generne, der afgør, hvorledes cellerne organiserer sig, men at der også er et overordnet organiserende princip tilstede, som transporteres via væsken til alle cellerne i kroppen.
I den Biodynamiske tilgang ses det som universets udtryk, der former sig fra fødsel til død – og hele livet former cellerne sig udfra dette blueprint. Med andre ord er det livsenergien, Chi, Prana eller simpelhen energien, der organisere, cellerne til at skabe kroppen. Et af målene i den biodynamiske behandling er at være facilitator for genskabelsen af den patalogiske del, som er ude af balance i forhold til den oprindelige Matrix/Blueprint.
Franklyn Sills siger det i følgende “No matter how desperate the situation, the information
of the whole, it´s inherent ordering principle , or blueprint, is still available in each part and
is still available if it can be accessed.”
Man kan jo stille sig selv det spørgsmål, om en af disse tilgange til KST er bedre end en anden? Vi kan vælge at invitere egoerne på arenaen eller vælge at forholde os åbne for organismens selvudfoldende kreative intelligens.
På Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapii har vi valgt at arbejde med den Biodynamiske tilgang og tage udgangspunkt i åbenhed og lydhørhed i samarbejde med livets kreative intelligens. Vi arbejder multidimensionalt med helheden i et konstant forandringsflow, hvor metode og teknik ikke bliver dogmatisk. Grundlaget er stadig kroppens ABC i form af anatomi/fysiologi, og at kende de forskellige væv i kroppen og samtidig forholde sig åben for den dynamiske udfoldelse af denne organisme, som hver øjeblik gennemstrømmes af energi. Der arbejdes helhedsintegrerende både med kroppen og sindets mange aspekter.
I den Biodynamiske KST trænes evnen til perception/sanseiagttagelse igennem berøring, således at kroppens historie, ressourcer, anatomi og iboende sundhedstilstand kan udfolde sig. Som terapeuter har vi ofte travlt med at “gøre noget” ved kroppen med et fokus på de strukturelle funktioner og bruge vores tekniske kunne til at “fixe” det med. Denne tilgang har sin primære opmærksomhed på at løsne spændinger i de forskellige væv og måske
påvirke kst rytmen og væsken. I den Biodynamiske KST arbejdes der også på denne måde, men det gøres ud fra en forståelse af de energetiske dynamikker, som ligger bagved de fysiske strukturer. I uddannelsen til Biodynamisk KST-terapeut undervises der både i de fysiologiske og energimæssige sammenhænge i kroppen. Uddannelsen bygger på en vifte af alle elementer fra udviklingen indenfor KST og på den nyeste viden omkring krop-sind-forbindelsen.
Biodynamisk KST er ikke et behandlingssystem, men en terapeutisk kunst, hvor der arbejdes individuelt med den enkeltes helt unikke væsen.
For at kunne opfange disse subtile signaler fra kroppen trænes der i “at tune” sit nervesystem til at lytte, kommunikere og samarbejde med organismens selvhelbredende kræfter og ikke nedtromle, mase eller forcere en helings proces, som ikke er bæredygtig.
Man lærer med andre ord, at kommunikere og tale med kroppen og udvikler værktøjer til iagttagelse, nærvær, og transformation via berøring, krop og bevidsthed. Denne dybe lytten ind i kroppen sker udenom den mentale bevidsthed og analyse om hvad der er bedst at gøre. Behandleren trænes i at lade den mentale strøm af tanker og analyse blive stille og hvile i stilheden, så der skabes plads til klientens egen højere intelligens. I dette rum af stilhed åbner det ordløse rum op, hvor sansninger, kropsfornemmelser og kropsbevidsthed kan få plads til at udtrykke sig. Det træner samtidig klienten i at mærke ind bagved det aktuelle symptom, smerte eller traume.
Vi er vænnet til at bearbejde og forklare ud fra det mentale med ord. I en behandling arbejdes uden at være “ikke på forhånd vidende” som kan give adgang til de ellers svært tilgængelige kropslige intelligens ressourcer. Når der arbejdes uden fastlagt behandlings protokol og teknikker, skal man turde bevæge sig på ukendt og usikker grund uden opskrift. Træningen består her i, at lære at opfange og stole på de signaler, der kommer fra organismens kreative intelligens. Disse signaler udtrykker sig langt hurtigere end den almindelige tænkning og kræver træning i, at forfine sin sensitivitet til at opfange, det nu der udtrykker sig. Under denne træning styrkes intuitionen og gør det nemmere at opfange nuets nuancer.
At kunne være lige her, lige nu, med alle sanserne åbne, øger evnen til at kunne samle flere signaler op. De automatiske tanker, som hele tiden skal analysere og vurdere træder i baggrunden i nuet, hvilket gør det nemmere, at være i en åben lyttende bevidsthed i en “ non – doing” og “ non – knowing tilstand”. I denne tilstand kan vi opnå mere med mindre og
tillade klienterne at folde sig ud i deres eget tempo. “Be Still and know I am”
Uddannelsen er ikke kun en uddannelse i at hjælpe og behandle andre, men styrker din selvindsigt ved at give en bedre forståelse af sammenhængen mellem krop, tanker, følelser og styrker bevidstheden og intuitionen.
Det er en indre talent udvikling, der kvalificerer dig til forstå mere om dig selv og dine klienters univers.
Som en del af denne helheds træning inkluderes meditative metoder, bl.a. mindfulness, åndedrætsøvelser, visualisering, dybdeafspænding, som hjælp til integreringen af kroppen, sindet og spiritualiteten. Denne form for træning optimerer måden at behandle på og gør hele behandlingen dybere og effektiv, idet den arbejder dybt ind i sammenhængen mellem krop og bevidsthed.
Udover at være effektiv overfor fysiske smerter og ubalancer er denne tilgang virkningsfuldt overfor stressudløste tilstande, depression og angsttilstande hos voksne og børn.
“Hvis vi kan acceptere, at der er en iboende balance i naturen, i os, i livet, kan vi slippe lidt af kontrollen, lidt af utålmodigheden efter at ting skal udvikle sig i vores tempo, på vores måde. Hvis vi formår det, bliver der mere plads til andre kræfter, og vi skal faktisk anstrenge os mindre.“ – Charlotte Mandrup
