Mor og baby har haft en hård fødsel. Ikke lige dét vi kvinder drømmer om. Javist, det er hårdt, men der kan træde komplikationer til, som ændrer en fødsel under kontrol til en stressfyldt stemning i lokalet. Påvirker det babyen? Ja er det enkle svar. Prøv at læse nedenstående, som er et uddrag af en klient med baby jeg fik besøg af:

“Kl. 1600 d. 4.juni går vandet og veerne begynder så småt at begynde. Jordemoren beder os om at komme på fødeafdelingen kl. 1900 for at få tabletter, der skal hjælpe veerne med at komme rigtig igang. Vi bliver herefter sendt hjem igen. Veerne bliver mere regelmæssige og jeg møder ind på fødeafdelingen kl. 0100. Nu er der kun 2 min. imellem veerne.

Jeg åbner mig fint og kl 0500 får jeg epiduralblokade, som desværre sætter veerne i stå. Vi får sovet lidt herefter og kl. 0630 får jeg endvidere ve-stimulerende drop.

Kl. 1130 er babyen så langt nede i bækkenet, at jeg får bidende veer. Har dog kun åbnet mig 7 cm og da der nu er gået over 18 timer siden vandet gik, får jeg antibiotika.

Det går generelt langsomt fremad og jeg får yderligere blokade ved bækkenbunden, som dog ikke har en effekt.

Babyens skader

Babyen har fået det man kalder en fødselstumor, som er væskeophobning på hovedet, da den har lagt nedad i så lang tid. Denne “knold” gør, at mine presseveer sætter i gang omkring kl. 1415, da hun presser på de nerver, der sætter dem i gang. Men jeg må ikke presse, da tumoren bare bliver længere og babyen følger ikke med. Så ud af de 3 timers presseveer, må jeg ikke presse den første 1,5 time. Da jeg endelig må presse, rykker babyen også nedad, men smutter tilbage, når jeg ikke presser. Samtidig har de svært ved at frembringe veer hos mig, da jeg har fået ve-stimulerende i lang tid.

Jeg presser og presser af ren råstyrke, og de finder så småt ud af, at den er en stjernekigger.

Min baby bliver født kl. 1730 d. 5. juni. Den sad fast med skuldrene og de besluttede sig for at sætte en metalcup på for at få den vendt fra stjernekigger til rigtig hovedstilling. Babyen havde en delvist afklemt navlestreng i 4 min. og da en kommer ud, trækker den ikke vejret og har et reelt hjertestop. De får gang i det 5 min. senere. Blodprøver viser, at der ikke har været iltmangel. Men det har brækket armen. Efterfølgende var vi indlagt en uge på børneafdelingen, og hvor alting var svært.

Behandling med Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi

Siden vi har været ude hos dig, sover min baby meget bedre – 16-18 timer i døgnet og det kan spise igen.”

En hård og langvarig fødsel, det er der vist ingen, der er i tvivl om. Det har været hårdt for alle i denne process, og babyen her havde brug for at “lande” i denne verden.

Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi er ideelt til disse forløb. Det er tydeligt, at barnet havde fået en barsk start på livet, men trods masser af kærlighed og opmærksomhed fra forældre kan det være rigtig svært for en baby at slippe det stress, der har været ifbm. sådan et fødsels forløb. Læs evt. her om traumer.

Er du i tvivl om det er det rigtige til din baby, så læs gerne her om, hvordan en baby behandling foregår.